TRO, HÅB OG KÆRLIGHED

Flere af værkerne på udstillingen hedder henholdsvis ”Tro”, ”Håb” og ”Kærlighed”.

Gå på opdagelse i udstillingen og find alle værker med disse titler.

- Hvordan illustrerer Anne Juul Christophersen disse tre: Tro, Håb og Kærlighed?

- Sammenlign og diskutér med andre.

Tro, håb og kærlighed

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Paulus’ 1. brev til menigheden i Korinth Kap. 13 - uddrag